LARS ARRHENIUS & JOHANNES MÜNTZING

LARS ARRHENIUS & JOHANNES MÜNTZING

PRESSEMEDDELELSE / November 2008

LARS ARRHENIUS & JOHANNES MÜNTZING
En dag i varehuset
8. november – 3. december 2008

en-dag-i-varehuset.jpg                                    

I Galleri SPECTA er vi glade for at kunne præsentere animationsfilmen En dag i Varehuset af Lars Arrhenius & Johannes Müntzing. Filmen er et på en gang humoristisk og barskt portræt af menneskets bevidstløse storforbrug.


Filmen En dag i Varehuset udspiller sig i luksusvarehuset NK i Stockholm, som den 10. september 2003 var skueplads for mordet på den svenske udenrigsminister Anna Lindh. Mordet skete en af de sidste dage af den svenske kampagne op til afstemningen om indførelse af euroen i Sverige. I Arrhenius’/Müntzings film vises minutterne op til mordet som en hvilken som helst anden dag i forbrugersamfundet: computerspillende børn, butikstyven, kindkyssende societymennesker, osv. Med røntgenbilleder vises shoppingcenteret som et passificerende mikrokosmos hvor transparente skeletter går hvileløst rundt imellem tomme butikshylder. Filmen giver os med andre ord et billede af en slags tomhedens triumf og et udhulet begær efter mere.

En dag i Varehuset blev vist på Gøteborg Internationale Filmfestival 2008, hvor den var blandt otte nominerede i kortfilm-konkurrencen. Filmen er ligeledes med på den førende dokumentarfilmfestival IDFA i Amsterdam i november. En dag i Varehuset er blevet til med støtte fra SVT Dokumentär, Filminstituttet, Film i Skåne og YLE.

Lars Arrhenius har i samarbejde med Johannes Müntzing også tidligere lavet film om os som mennesker, og om hvordan vi lever, konsumerer og dør. I Arrhenius’ univers er det almindelige menneskers hverdags-dramaer, der er i fokus, og med et anonymiseret billedsprog fremhæves disse dramaers alment gyldige karakter.

Lars Arrhenius (f 1966 i Sverige) har en lang række af solo udstillinger i Europa og USA bag sig, senest bl.a. 2008: Telfair Museum of Art, Savannah, USA; 2007: Murmurs of Earth, Specta, Fiedler Contemporary, Køln (D), Anna Akhmatova Museum, Skt. Petersborg, Rusland; 2006: Magnus Karlsson, Stockholm, Art Projects Network, Dublin, Irland, Centro d'Arte de Santa Monica, Barcelona, Spanien, Habitat, Galleri Specta, København.
Arrhenius er bl.a. repræsenteret i samlingerne på Stedelijk Museum Amsterdam, Nationalmuseum Stockholm, Artimo Amsterdam, Malmö Konstmuseum, Moderna Museet Stockholm, ARKEN Museum for Moderne Kunst, ARoS Aarhus Kunstmuseum.

Johannes Müntzing (f 1974 i Sverige) har studeret multimedie og pædagogik v. Stockholms Universitet, samt lingvistik og musikvidenskab i Lund. Han har arbejdet med animationsfilm siden 2001.
 
MARIANNE GRØNNOW

MARIANNE GRØNNOW

deltager i udstillingen "Wild Things" på Brandts
Læs videre...
 
SPECTA PÅ VOLTA6

SPECTA PÅ VOLTA6

volta6_black_logo_web.jpgSPECTA præsenterer en solo installation af Augusta Atla på dette års VOLTA i Basel, Schweiz
Læs videre...
 
LARS ARRHENIUS & DANIEL WESTLUND

LARS ARRHENIUS & DANIEL WESTLUND

udstiller lige nu videoinstallationen "The Exquisite Corps Orchestra" på Kunstpalais Erlangen
Læs videre...
 
SPECTA PÅ LOOP

SPECTA PÅ LOOP

loop_logo_web.jpg




SPECTA præsenterer "Murmurs of Earth" af Lars Arrhenius på dette års LOOP Video Art Fair.
Læs videre...
 
SPECTA PÅ FACEBOOK

SPECTA PÅ FACEBOOK

SPECTA on Facebook

Læs videre...