SIGNE JAIS

Lyden af en linie

27. februar –11. april, 2026.

Værkliste
Udstillingspræsentation

SPECTA åbner udstillingen Lyden af en linie med nye værker af Signe Jais, værker, hvor de sansninger, der gemmer sig i todimensionelle tegninger foldes ud i papir og sytråd.  I minutiøse repetitioner frembringer Signe Jais collager hvor de lige, flade linier udfolder sig som roterende rumligheder, danner bro hen over tomrum og tegner lyden af et ekko. Vi bliver opmærksomme på de sansninger, der gemmer sig i det perfekte system.

Deskriptiv geometri er en metode til at oversætte dybde og rumlighed til tegning. I sine værker bruger Signe Jais denne form for geometri som inspiration. Værkerne er ikke nødvendigvis egentlig, korrekt geometri, men fokuserer på det rum og den bevægelse, som en flad tegning kan åbenbare.

Allerede i sit valg af materialer leder Jais os væk fra det todimensionelle og de nøgne fakta. Hun bruger både ældre og nyt papir, som vækker vores sanser og hukommelse. Til dette taktile papir føjer Signe Jais sytråd i forskellige farver, og selv om trådene fungerer som enkle linjer, bliver værkerne tredimensionelle objekter. I flere værker understreges objekt-karakteren ved at baserne i pap er monteret let hævet fra baggrunden, så de synes at svæve i boks-rammer.

Udstillingens titel, The Sound of a Line, kan virke uhåndgribelig; men i udstillingens værker bliver det geometriske system en måde at beskrive idéen om, at ethvert rum ikke kun forstås visuelt, men også er et resultat af vores refleksioner, lys, lyd, afstand og gentagelse. Ligesom når vi taler om, at en bygning har en rytme, og når vi aflæser, at et fladt kort viser bjerge, dale, floder og bygninger.

Den sammenhæng mellem den to-dimensionelle flade, der beskriver noget rumligt synliggøres i serien med titlen Moving Straight Lines, Slightly Bent. Når man står foran de mange linier i tråd, danner disse rette linjer et aktivt cirkulært rum og beviser, at de flade, rette linjer – den deskriptive geometri – kan oversættes til rumlige tegninger. Så selv om linjerne på papiret synes stille og todimensionelle, kommer et helt rum til syne i dem.

I en serie værker i akrylbokse illustrerer titlen The Space Between Echo blandingen af det, der visuelt fremstår som et strengt system, men som samtidig appellerer stærkt til vores sanser. Denne brug af alle sanser læses blandt andet gennem perspektiv, lysets stråler og rummets akustiske egenskaber fra ekko mod hårde eller bløde overflader. Når en lyd rammer en overflade og vender tilbage som ekko, fungerer den som en måling af afstand, som en slags auditiv tegning, og kortlægning af rummet.

Når tråden strækker sig fra én flade til en anden og etablerer forbindelser i rummet er disse forbindelser ikke blot formelle, men rumlige og perceptuelle. Tråden overskrider billedfladen, aktiverer det omgivende rum og kaster en skygge, som nærmest fungerer som en sekundær tegning. En immateriel forlængelse af linjen, der understøtter værkernes undersøgelse af rum som noget, der både er fysisk og relationelt.

Signe Jais (DK, 1967) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København og hun har en lang række udstillinger bag sig, senest i 2023 EN COLLAGE. Franciska Clausen 125 år, Kunstmuseet Brundlund Slot, Aabenraa, DKogA set of points swept by a moving straight line, SPECTA, Copenhagen, DK samt i 2025 Samling (duo show with Anna Sørensen), Galleri Lene Bilgrav, Aarhus, DK.
Signe Jais er repræsenteret i flere samlinger, bl.a. Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet, NOVO Nordisk og Københavns Kommune.