FOLK

Thordis Adalsteinsdottir
Frances Goodman
Johannes Sivertsen
Daniel Svarre
Modou Dieng Yacine

24. april – 6. juni 2026.

Værkliste

Med SPECTAs nye udstilling Folk samles værker af fem kunstnere, der på hver sin måde undersøger konstruktionen af det menneskelige subjekt – individuelt, socialt og kulturelt. Titlen peger på den dobbelte betydning af begrebet folk: dels som en åben kategori, der henviser til mennesker i generel forstand, dels som en markør for en specifik kollektiv identitet, defineret gennem tilhørsforhold, kulturelle koder eller grænsedragninger. Udstillingen kredser dermed om spændingsfeltet mellem det universelle og det partikulære, mellem individ og gruppe, og mellem selvforståelse og den andens blik.

I Johannes Sivertsens malerier optræder hverdagsfigurer fra kunstnerens nabolag i Paris. Disse intime, tilsyneladende udramatiske portrætter registrerer det sociale som en form for diskret sameksistens: de enkelte figurer forankres i konkrete biografier, men fungerer samtidig som repræsentationer af et mikrokollektiv – et nabolags »folk«, konstitueret gennem nærhed, gøremål og samvær snarere end gennem formelle strukturer.

Hos Modou Dieng Yacine er udgangspunktet Dakars urbane, offentlige rum. Værkerne er baseret på fotografier taget af Yacine selv i Dakar og efterfølgende bearbejdet med akryl og oilstick. Med rytme og gestiske lag understreges byens puls i de flygtige portrætter af fok i bevægelse, ofte på vej fra et sted til et nyt. Dermed forskydes motivet fra dokumentar til en æstetisk konstruktion, der både forankrer personer i deres konkrete sociokulturelle miljø og indskriver dem i et bredere refleksionsrum om kultur, modernitet og identitet som en vekslende størrelse.

I Group 5, en skulptur af Daniel Svarre, udgør fem sæt tøj, arrangeret i en lukket cirkel, en slags kropsliggjort analyse af kollektive formationer, hvor figurerne manifesterer et tydeligt fællesskab. Cirklen fungerer som et visuelt og rumligt billede på den dobbelte mekanisme, hvor gruppesammenhold på én gang både producerer inklusion og eksklusion. Skulpturen bliver dermed en undersøgelse af, hvordan folk kan fungere som en stærkt afgrænsende social form.

Frances Goodmans lydværk I Know What You Are Thinking udspiller de stereotype forestillinger, der knytter sig til idéen om »de andre«. Stemmerne artikulerer fordomme om hvide, sorte, jøder, unge, gamle osv., og bringer det normative og det tabuiserede frem i én og samme bevægelse. Værket afdækker, hvordan kategoriseringer af grupper – folk i den sociologiske betydning – reproduceres og internaliseres, ofte uden for vores bevidste kontrol.

Thordis Adalsteinsdóttir forskyder i sine værker mennesket fra centrum. Dyrene optræder som allegoriske figurer, der artikulerer psykologiske og eksistentielle tilstande, mens de mindre menneskeskikkelser indgår som kommentarer til en samtidskultur præget af rastløshed, selvoptimering og distraktion. Denne omvendte rollefordeling skaber et kritisk blik på det moderne subjekt, der fremstår både perifert og overvældet i mødet med en verden, der ikke længere er let at afkode.

Folk belyser således, hvordan forestillinger om fællesskab, identitet og forskellighed er kontinuerligt produceres og reproduceres – visuelt, socialt og politisk. Udstillingen giver ikke blot eksempler på, hvem mennesker er, i de konstellationer de færdes i, men starter også en samtale om, hvordan de bliver til en del af et »folk«: gennem de blikke, billeder og strukturer, der former vores forståelse af os selv og af hinanden.